Baglokalet samarbejder med forskellige institutioner, hvor unge mennesker mellem 16-25 år, får mulighed for at prøve kræfter med en hverdag i et professionelt køkken.
Det er motiverede unge mennesker, som oplever udfordringer med at tage en uddannelse i det, man kalder ordinære rammer. Hos Baglokalet tilbyder vi et alternativ der både skaber indhold og livsglæde i den unges hverdag. Med støtte og løbende vejledning i en kombineret skole/praktik ordning, er formålet at lede de unge i retning af uddannelsessystemet/arbejdsmarked, samt styrke mulighederne for, at de unge mennesker opnår:
”At føre et så selvstændigt liv som muligt, med størst mulig grad af selvforsørgelse og øget livsglæde”
Hos os introduceres de for en arbejdsmæssig hverdag i et professionelt køkken, og vi støtter dem der hvor de er, socialt, fagligt og personligt.
Madglæde er livsglæde
Der er behov for dygtige hænder i et travlt køkken, og hos os er der plads til alle. Vi skaber tryghed og de rammer der kræves, for at udvikle sig på en arbejdsplads og indgå i et socialt fællesskab. Vi inddrager de unge i hele forretningen, og udover den daglige gang i køkkenet, tager vi sammen ud til større arrangementer når maden skal leveres ud af huset.
For os er det meget simpelt; For at lære hvordan man indgår i et socialt fællesskab, skal man være en del af fællesskabet – og det er man hos Baglokalet!